logo

Afregning 

Hvordan foregår en handel?

Når betingelserne for en kornhandel er aftalt med køber og sælger, afsendes købsaftale på mail til køber og sælger. Prisen aftales med udgangspunkt i analyseresultatet af en prøve der forinden er udtaget hos sælger.

Aconto faktura sendes til køber, som overfører til konto i Nordea, så pengene er modtaget inden planlagt transport. I Købsaftalen er beskrevet hvordan køber har sikkerhed for at få tilbageført beløbet, hvis handelen annulleres.

Når vognmanden har transporteret kornet sender han oplysninger om vægt til Hauge Korn A/S og straks derefter udbetales afregningsbeløbet til sælger. På samme tidspunkt laves den endelige slutafregning til køber. Afregningsbeløbet er på sælgers konto senest 24 timer efter afhentning.

For at sikre de lavest mulige omkostninger, vil Haugekorn ikke påtage sig risiko for tab på debitorer.

Derfor kan der kun leveres korn mod forudbetaling.  

Afregning af transport

Haugekorn sørger for transporten ved hjælp af lejede vognmænd. I forbindelse med at betingelserne for kornhandelen aftales er alle omkostninger til transport, afregning, analyser mm. oplyst, og fremgår af Købsaftalen.

Analyser

Med mindre andet aftales med køber og sælger, fastsættes prisen ud fra analyseresultatet af den prøve som Hauge Korn A/S har udtaget.